Hjorte- og grisebane i Allingåbro lørdag 8/8 2026.

Riffel skytte

Århus Jægerforbund arrangerer skydning til løbende vildt, hvor der kan skydes
på hjortebane på 100 meter og grisebane på 50 meter.

Arrangementet er åbent for både medlemmer og ikke medlemmer af foreningen.
Det foregår lørdag den 8. august 2026 i tidsrummet kl. 10.00 – 12.00, seneste
fremmøde kl. 11.00.
Der kan skydes samtidigt på både grise- og hjortebanen, så der er mulighed for
at afvikle mange skydninger.
Prisen er kr. 100 pr. deltager (Mobilepay eller kontant) som betales ved
fremmøde. For denne pris kan man skyde det man ønsker (plads i køen) og er
sikret minimum 1 serie på enten hjorte- eller grisebanen. Vi forventer, at man
kan skyde minimum 3-4 serier.
Medbring selv ammunition.


På Allingåbro Skytteforenings almindelige baneanlæg kan du købe skydninger
og skyde fra kl. 09,00 – 13,00, så du både før og efter besøget på banen med
løbende vildt, kan indskyde din riffel.
Den maksimale kaliber der må bruges er 9,5 mm.


Adressen er: Allingåbro Skytteforening, Tøjstrupvej 37 D, 8961 Allingåbro.
Yderligere oplysninger kan fås hos Finn Østergaard Nielsen, Tlf. 20 24 23 59.