INVITATION TIL JAGT & NATURMESSE PÅ GRAM SLOT

Kære Jæger

I anledningen af Jagt & Naturmessen på Gram Slot i weekenden d. 19 - 20. august 2017 kl. 10-17, som vi afholder i samarbejde med Due//Matic, Subaru, The Gun Room, Trofæopmåling v/Sten Breith, og Danmarks Jægerforbund, har vi flere forskellige tilbud til jer.

  • Ved at vise dit medlemskort fra Danmarks Jægerforbund, får du nemlig gratis adgang til Jagt & Naturmessen for 1 person.
  • Ved køb af 10 billetter får du 25% rabat

Du kan bl.a. opleve:

Du kan også opleve en unik aften med den norske Trickskytte Kenneth Aspestrand.

Når Jagt & Naturmessen løber af stablen, kan vi igen i år byde velkommen til et spektakulært show kl. 13.00 på Eventpladsen ved skydebanerne. Kenneth Aspestrand vil ikke kun skyde efter lerduer, men også skyde efter alt fra vandmeloner, tennisbolde og meget mere, på flere utraditionelle skydemåder. Igen i år har du mulighed for at komme helt tæt på, da vi igen kan tilbyde et helt eksklusivt kursus, hvor du kommer med ud på skydebanen og får et foredrag med Kenneth Aspestrand. Aftenen bliver sluttet af med en lækker middag i caféen.

Tilmelding er nødvendig, og senest mandag d. 14. august.

Aftenenes program

  • Kl. 17.45 Foredrag med Kenneth Aspestand
  • Kl. 18.15 Instruktion og inspiration af Kenneth Aspestand på skydebanen
  • Kl. 19.30 Middag i caféen inkl. 1 øl eller vand.
  • Social samvær.

Gram Slot

Svend og Sanne Brodersen

Comments are closed.