Rapport fra riffeljagt i Lisbjerg skov på Århus kommunes arealer

Her en kort beretning om min uge i Lisbjerg Skov. 
 
Jeg valgte at sidde i stige 3B mandag morgen. Sad vel henved en 3-3,5 time, men så ikke andet end en enkelt harre, så jeg valgte at prøve stige 3B om aftenen. Da jeg kom ned på engen mandag aften gik der en mand og slog græs langs hegnet. Vi hilste pænt på hinanden, og han fortalte, at han inden for de næste par dage ville sætte køer på græs. Jeg gik derfor op til stige 3A. Så desværre heller ikke noget råvildt den aften, men hørte et stykke vildt smæle et par gange.
 
Jeg havde ikke mulighed for at komme i skoven tirsdag morgen, men om aftenen sad jeg et par timer i stige 3B. Ved en 21.30 tiden gik en fin buk bagom stigen. Jeg kunne ikke nå at skyde før han forsvandt ind i skoven igen. Jeg så ham desværre ikke igen den aften.
 
Onsdag og torsdag aften var jeg afsted igen, uden at se noget.
På vej hjem fredag aften omkring 22.30, var jeg ved at køre bukken fra tirsdag ned, da den krydsede Elevvej fra skoven ind i en have.
 
Jeg var ude lørdag og søndag, både morgen og aften, dog uden at se noget. Jeg mener dog at have hørt et skud lørdag morgen.
 
 
Det kunne måske være en ide at skilte med at der bliver drevet jagt i skoven. Flere af de hundeluftere og motionister der kom forbi, når jeg sad i tårn 3A. virkede overraskede over jeg var der. Ikke at jeg har fået nogle direkte komentarerer, eller at der er folk der har henvendt sig til mig, men der var et par stykker der i deres indbyrdes samtaler kommenterede, at der sad en jæger. En anden løsning ville være at opstille alle stiger så de ikke er synlige fra stierne.
 
Man kunne evt. også overveje at male stigerne brune, det lyse lærketræ syner af ret meget og skiller sig ret kraftigt ud fra resten af skoven.
 
Udover det fungere det rigtigt fint og begge stiger i område 3 står, så de giver et godt overblik og et fint og sikkert skudfelt.
 
 
Hilsen
Morten Eggers
 

————————————————————————————————————————–

Red: Morten var en af de 3 heldige vindere af 1 uges riffeljagt i Lisbjerg skov – se …….